Det gode skib SAMKA
Det gode skib SAMKA er en kulturperle i den danske handelsflåde.
Men det er kostbart at holde den lille dame i drift, så vi opfordrer gode mennesker og firmaer til at blive medlem af foreningen.
Klik på billedet hvis du ønsker at blive medlem
Hvis du ønsker at leje SAMKA til et arrangement er mulighederne følgende:
CHARTER af skibet, der er godkendt til 12 passagerer
4 timer 6.250 kr. + bunkers, kost til besætning og havneafgifter
6 timer 7.500 - - -
8 timer 8.750 - - -
Døgn 10.000 - - -
Langs kaj 1.500 pr. døgn + forsejling
Urnesejlads/kort tur ud og ind af havnen 3.750 kr.
Kontakt formanden for foreningen Palle Brosbøl Hansen tlf. 25 43 40 30 -
Hvis du vil vide mere om SAMKAs historie, inden du bliver medlem eller chartrer skibet - så kommer den her:
M/S Samka
Det gode skib Samka blev leveret d. 27. november 1956 som nr. 15 i rækken af Carolinere fra H. C. Christensens Stålskibsværft i Marstal, der i 1950’erne leverede 20 søsterskibe. En søster, Caroline S af Svendborg, er ligeledes bevaret under dansk flag i foreningsregi. Skibene er kendt som Carolinere, benævnt efter den første, der blev bygget i serien. Skibene blev leveret til danske skibsførere, de første syv med amerikansk Marshall-hjælp, en økonomisk indsprøtning til genopbygningen af det krigshærgede Europa, herunder den mindre skibsfart, der var var hårdt. Samka kom i nærfarten i lighed med de fleste af dens søsterskibe, der fragtede korn, sukkerroer, foderstoffer, salpeter, gibssten, kali, salt, kul, træ, stål, skrot, teglsten, kalk, stykgods og lignende gods.
Da Samka gik i fart for skibsfører Arne Flyvbjerg i Nørresundby med parthaver og senere selvejer Arne Dam Thomsen på broen var der under dansk flag flere hundrede småskibe. I dag er den danske småskibsflåde stort set væk bortset fra entreprenørfartøjer, slæbebåde og andre specielskibe. Det samme gør sig gældende for de større enheder i coasterflåden, der nu kun er en skygge af sig selv.
Samka skiftede i 1987 hjemsted fra Nørresundby til Rudkøbing, hvor skibsmægler Jørn Foss tog hånd om skibet sammen med en flok frivillige ældre søfolk. Samka blev i 1992 overtaget af skipper Erik Nielsen, Marstal. 1997 overtog ”Carolinerforeningen M/S Samka ” skibet, og 2003 omkalfatredes foreningen til ”Museumsforeningen til bevarelse af M/S Samka ” i tæt samarbejde med Marstal Søfartsmuseum som indskyder og årlig tilskudsyder til driften. Skibet er erklæret for bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden.
Frivillige tager hånd om drift og vedligehold af skibet. De har æren af, at skibet er bevaret i god stand og ført tilbage til 1956-udgaven med master og bomme i igen. I forbindelse med større overhalinger har venligsindede bidragsydere ydet tilskud bl.a. lokale firmaer, Ellehammerfonden, Lauritzen Fonden og Hempel. Samka har været chartret til kulturbegivenheder, Søværnet, TV-optagelser, Folkemødet på Bornholm, udstillingssejladser og charterture for private, foreninger og firmaer.
Med småskibsflådens og coasterflådens decimering er det af stor værdi, at Samka er bevaret som et stykke sejlende kulturarv, der kan bidrage til at udbrede kendskab til dansk søfart. Skibet deltager i forskellige havnearrangementer som ambassadør for søfart og skibsbygningskunst.
MEDLEMSKAB
Dersom du synes, at idéen med et stykke sejlende kulturarv, er støtteværdig, kan du melde dig ind i foreningen. Ved evt. spørgsmål hertil kan du kontakte formanden for foreningen Palle Brosbøl Hansen (tlf. 25 43 40 30) på
