Marmus

Marmus

Museumsbutikken er åben mandag-fredag fra kl. 11-15.

Der må være to kunder i butikken af gangen.

 

Grundet gældende restriktioner er selve museet stadig lukket til og med 20. april.

 

Så blev det alligevel jul - John Kristensens bog er endelig udkommet.

Bogen Marstal Stålskibsbyggeri og Reparationsværft kan i det nye år købes i vores web-shop.

Den koster 200 kr, og er rigt illustreret.

 DSCN4485

Børnenes skibsværft er startet op i kælderen på Søfartsmuseet:

 

Indendøre:

Indendørs aktiviteter for børn indrettet i et kreativt lokale i kælderen under butikken, hvor børn kan bygge skibe i genbrugsmaterialer eller tegne/male. 

Temaet er maritimt, hvilket ses på udsmykningen af lokalet, hvor der udover museets mange små skibsmodeller, hænger ruser med fisk, billeder af skibe og havvæsener.

           DSCN4102DSCN4110

Man vælger selv om man vil have sin model med hjem.

Alle dage i hele museets åbningstid, til og med uge 32

 

 

 

 

Marstal Søfartsmuseum har åbent

Vi åbnede som det første museum i Danmark.

Vi har åbent alle ugens dage fra 9-17

 

VELKOMMEN

 

Nyt i udstillingen er at udvalgte genstande har fået QR-koder, så man selv kan vælge hvad man vil høre om. 

Det kræver dog at man er udstyret med en smart phone - eller at man inviterer en med på museet som har en smart phone. Desuden skal man have en App der kan læse QR-koder. Der findes flere forskellige såsom "Barcodescanner" eller lignende.

Hvis man har ovenstående, samt internet, kan man nu åbne de spændende historier der er om mange af genstandende.

 

God fornøjelse

SPECIALRUNDVISNINGER I MARITIME KUNSTVÆRKER

 

Tag på en tur rundt i kunstmaleren Carl Rasmussens liv og kunst

- sammen med en kender!

 saa maler jeg hvad jeg har set www

Sted: Marstal Søfartsmuseum, Prinsensgade 1

Dato: d. 2., 9., 16., 23. og 30. juli og d. 6. august

Tid: alle dage klokken 11:00

 

Grønlands- og marinemaler J. E. C. Rasmussen (1841-1893) er rigt repræsenteret på Marstal Søfartsmuseum.

Efter uddannelsen på Kunstakademiet rejste han til Grønland og senere ned gennem Europa.

Omkring 1880 bosatte han sig i Marstal og skildrede livet ved havet.

Gennem alle årene fortsatte han med at male motiver fra Grønland, og i 1893 foretog han endnu en rejse dertil.

Det blev den sidste.

Rundviser: Karsten Hermansen

 

GRATIS NÅR INDGANGSBILLETTEN ER BETALT

 

 

Torsdag, 14 juni 2018 10:51

FØLG ARBEJDET PÅ BONAVISTA

FØLG ARBEJDET PÅ SKONNERTEN BONAVISTA


Master Bonavista

Kom til Eriksens Plads i Marstal og følg arbejdet på Bonavista!

Nationalmuseets newfoundlandsskonnert Bonavista er netop nu under restaurering på Eriksens Plads

Arbejdet foregår både ombord og i værftshallen på Eriksens Plads

Kig ind på pladsen og få en snak med håndværkere!

Mandag, 28 maj 2018 10:51

Museets nye besætningsmedlem

Thomas har fået hyre på Søfartsmuseet

Rehling

 

Historiker Thomas O. Rehling er ansat som museumsinspektør ved Marstal Søfartsmuseum fra 1. august, hvor han skal indgå i et alsidigt arbejde sammen med den øvrige museumsbesætning. Thomas Rehling er valgt blandt mere end 40 ansøgere, hvor flere af dem var højkvalificerede til stillingen og hvoraf vi gerne ville have ansat en håndfuld – men det rækker økonomien selvfølgelig ikke til. Museet er i gunstig udvikling og har glædeligvis mere og mere at se til. Den faste besætning og de uundværlige mange frivillige, løber rimeligt kvikt for at varetage opgaverne, så forstærkning er velkommen. Rehlings bedre halvdel (Mia), har samtidigt fået job på Marstal Skole og da en videreudvikling af samarbejde mellem skole og museum er højprioriteret, får museet hermed mulighed for at udbygge skole/museum-forbindelsen, der allerede er etableret bl.a. takket være frivillig indsats. Rehling har i forvejen udviklet undervisningsmateriale som er et plus i den forbindelse.

Familien (Mia, Halfdan på 2 år og Thomas), der kommer fra det sjællandske (Sorø), og altså nu bliver forfremmet til øboer, tilflytter Marstal og er på udkig efter lejemulighed indtil bolig bliver erhvervet.

Museet er modtagelig for oplysninger i så henseende!

Torsdag, 12 april 2018 12:38

Jagtkaptajnen kommer forbi

JAGTKAPTAJNEN KOMMER FORBI

Jagtkptn. Nrgaard om bord

Marstal Søfartsmuseum

Trollesalen

Fredag den 20. april

Klokken 16.30

Indgang: Strandstræde

50,- kr. Medlemmer: gratis

Med afsæt i dobbeltrollen som Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn og chef for Kongeskibet Dannebrog fortæller kommandør Christian A. Nørgaard om skib og besætning, arbejdet ved Hoffet samt om togter med Den kongelige Familie.

Kongeskibet Dannebrog er gået ud på øvelse som optakt til årets togter. Som del af øvelsen er det planenat ligge for anker i nærheden af Ærø, hvor de nypåmønstrede unge mennesker bliver trænet i fartøjstjeneste. I den forbindelse har skibets chef, kommandør Christian A. Nørgaard, givet tilsagn om at komme i land og holde foredrag på Marstal Søfartsmuseum om skibet, besætningen og om togterne med den kongelige familie. Det smukke skib ankrer op i læ af øen, hvor det er muligt, afhængig af vind og sø, og Christian Nørgaard bliver i et af Kongeskibets fartøjer sejlet direkte til Marstal – eller, hvis vejret tilsiger det, til Ærøskøbing eller Søby, for transport til Søfartsmuseet.

Dannebrog

Jagtkaptajn Nørgaard i brovingen på Dannebrog

Kongeskibet under anduvning af Marstal 20. juni 2014

 

 

Side 1 ud af 4

© Marstal Søfartsmuseum 2015-2023