En kanon-historie!
af Karstan Hermansen
Du kan nu læse historien om englændernes bombardement af Marstal i april 1808.
Men hvorfor angreb englænderne byen, og hvorfor var den danske konges riger og lande overhovedet involveret i Napoleons krig mod englænderne i årene 1807-1814?
Få svaret i Karsten Hermansens artikel
Stormfloden november 1872
I efteråret 1872 bled det sydlige Danmark og de øvrige lande omkring den vestlige del af Østersøen udsat for en stormflodskatastrofe af et omfang, der ikke tidligere var det.
hent her bogen "Da vandene steg" Stormfloden 1872. af Leif Rosendahl.
Af Henrik L. Hansen
I sejlskibstiden var der ofte en tæt sammenhæng mellem rederier og lokalsamfund. Besætningerne og den nødvendige kapital til at bygge nye skibe blev hentet i lokalområdet. I sidste århundrede begyndte forholdene at ændre sig. Det var ikke altid muligt at skaffe nok kvalificerede søfarende i lokalområdet, og rederne måtte se sig omkring for at finde folk fra andre egne af landet. I 1990'erne sejles skibene hjemmehørende i Marstal for en stor del af søfarende uden tilknytning til Ærø. Der er dog forsat mange søfarende bosiddende i Marstal, men mange sejler på skibe hjemmehørende helt andre steder. Nutidens søfarende har ofte kun en begrænset tilknytning til den lokale søfart, det sted hvor de bor. Måske hænger det sammen med, at mange af de søfarende, der i dag bor i de traditionelle søfartsbyer, er tilflyttere. Det gælder også i Marstal. Nutidens søfarende slår sig ofte ned i byer med søfartstraditioner og søfartsinstitutioner som for eksempel en navigationsskole. Det er noget af det, denne historie handler om.
Søfartsbyer i Danmark
Svendborg kommune med 895 registrerede søfarende var i 1993 Danmarks søfartsby nummer et fulgt af København, Esbjerg, Ålborg, Århus og Odense. På 7. pladsen kom Marstal kommune med 280 søfarende med hyre i et dansk registreret skib. De 280 søfarende omfattede ikke alle søfarende i Marstal. Et mindre antal var forhyret på skibe under udenlandsk flag. En anden gruppehavde hyre på skibe tilhørende staten, hovedsagelig DSB rederi, der på daværende tidspunkt ikke indberettede besætningsskemaer. Nogle få var forhyret på småskibe, som heller ikke alle indberetter besætningsskemaer til Søfartsstyrelsen. Andre har lidt sejlads en gang imellem som reparatører eller som besætning på småskibe og fartøjer, der ikke sejler hele tiden. Heller ikke disse medregnes i statistikken.
Ser man udelukkende på søfarende i udenrigsfart ændrer listen over de største søfartsbyer sig kun lidt. Københavns kommune er så den største søfartsby med 738 aktive søfarende, Svendborg er nummer 2 og Marstal bliver på en sådan liste igen nummer 7 med 222 søfarende i udenrigsfart. De 280 aktive søfarende med bopæl i Marstal kommune med kun ca. 3.500 indbyggere gør kommunen til Danmarks søfartsby nummer et set i forhold til befolkningstallet. Faktisk var der næsten 36 gange flere søfarende i Marstal kommune end gennemsnittet i alle de øvrige kommuner i Danmark. Den næste kommune på listen var Fanø med 21 gange flere aktive søfarende end gennemsnittet i de øvrige kommuner. Herefter er der langt ned til de næste kommuner på listen. Ærøskøbing kommune havde næsten 12 gange flere søfarende og Svendborg kommune 9 gange flere end gennemsnittet. Nøjes man med at se på søfarende i udenrigsfart ændrer listen sig lidt, idet nogle af færgebyerne kommer længere ned på listen. Marstal lå fortsat foran alle andre med 38 gange flere udenrigssøfarende end gennemsnittet i Danmark. Selv om der bor mange udenrigssøfarende i forhold til befolkningstallet i de gamle søfartsbyer bor næsten1/3 af nutidens udenrigssøfarende dog i en af landets 6 største kommuner.
Ikke alle traditionelle søfartsbyer har opretholdt et aktivt søfartsmiljø. En gammel skipperby som Dragør har i dag kun få søfarende. Ja, faktisk færre end gennemsnittet i Danmark. Denne udvikling skyldes ikke kun, at der ikke er så mange søfarende som tidligere, men også at der i et område som Dragør har været en stor tilflytning af andre befolkningsgrupper, som har gjort, at de søfarende relativt set er blevet færre. Den samme udvikling er ikke sket i Marstal. Tværtimod har der været et fald i den samlede befolkning.
Hvilke egne i landet søfarende i Marstal stammer fra, kan statistikken ikke fortælle noget sikkert om. Statistik kan ikke fortælle livshistorier. Men statistikken kan fortælle noget om, i hvilket sogn de søfarendes fødsel blev registreret. Fødesognet kendes for langt hovedparten af alle danskere. Det siger ikke noget sikkert om en persons hjemsted. Man blev tidligere registreret på selve fødestedet. Det betyder, at mange er blevet registreret i det sogn, hvor egnens sygehus lå. Det er formodentlig årsagen til, at en del marstallere er fødestedsregistreret i Ærøskøbing. Andre ærøboer kan af den ene eller anden grund være født udenøs.
Når marstallernes herkomst skal vurderes er det rimeligt at se på hele Ærø under et, fordi mange fra Marstal kan være født på sygehuset i Ærøskøbing. I nedenstående tabel ses fødestedsregistringsstedet for 280 aktive søfarende bosiddende i Marstal i 1993.
| Føderegistreringssted | Antal søfolk | i % |
| Ærø | 82 | 29 |
| København og Frederiksberg | 43 | 15 |
| Jylland | 54 | 19 |
| Øvrige Sjælland og Lolland-Falster | 50 | 18 |
| Fyn | 13 | 5 |
| Udlandet | 11 | 4 |
| Færøerne og Grønland | 8 | 3 |
| Bornholm | 7 | 3 |
| Sydfynske øer | 6 | 2 |
| Uoplyst føderegistreringssted | 6 | 2 |
Som det ses af tabellen er det ikke fra de nærmest omkringliggende områder man skal finde tilflytterne. Kun få stammer fra de øvrige sydfynske øer eller Fyn. Derimod er der mange fra Sjælland og hovedstadsområdet, ja faktisk er denne gruppe større end gruppen af søfarende født på Ærø! Men også jyderne står stærkt. De kommer fra en lang række sogne spredt over det meste af Jylland. Ingen områder dominerer specielt. Der er i Marstal en tendens til, at søfarende i udenrigsfart oftere kommer udenøs fra. Det er ikke kun i søfartsbyen Marstal, at man kan se ovenstående tendens, nemlig at det ser ud til, at søfartsbyer tiltrækker søfarende udefra. Fanø er, ligesom Marstal, et område med gamle søfartstraditioner og har ligesom Marstal en navigationsskole. Også der bor der fortsat mange søfarende. På Fanø ser man en tilsvarende udvikling som i Marstal, nemlig at hovedparten af de søfarende kommer udefra. Til forskel fra i Marstal stammer hovedparten dog fra jyske sogne. I en stor søfartskommune som Svendborg er andelen af tilflyttere endnu større end i Marstal. Under 1/4 af de søfarende i Svendborg er fødestedsregistreret i en sydfynsk kommune. Faktisk skal man til storbyerne for at finde flere, der forbliver i det område, hvor de er født.
Hvad bringer søfarende til Marstal?
Hvad der er den egentlige bevæggrund til, at mange søfarende har slået sig ned i Marstal, kan denne historie ikke fortælle. Men statistikken kan alligevel fortælle lidt om, hvad der kan være nogle af forklaringerne. Ved at foretage en opdeling på de forskellige besætningskategorier om bord viser der sig et tydeligt mønster. Navigatører, det vil sige skibsførere og styrmænd, dominerer blandt Marstals søfarende. Blandt de 280 aktive søfarende var ikke mindre end 166 navigatører, svarende til næsten 60%. Der er langt flere end på landsplan, hvor kun hver 4. danske søfarende er navigatør. Og navigatørerne i Marstal er for en meget stor dels vedkommende tilflyttere. Kun 13% er født på Ærø. Helt anderledes forholder det sig for Marstals maskinmestre, hvor hele 72% er født på Ærø. Blandt de relativt få matroser og skibsassistenter bosiddende i Marstal kommune er 43% født på Ærø.
Der er således en meget tydelig tendens til, at tilflytningen af søfarende væsentligst udgøres af navigatører. Om det er de navigatører, der første gang kom til Marstal, da de skulle på navigationsskole ved vi ikke, men sammenhængen er da nærliggende. Meget tyder på, at navigationsskolen er af central betydning for opretholdelsen af Marstal som en væsentlig søfartsby.
Som det fremgår af ovenstående har mange søfarende fra andre dele af landet slået sig ned i Marstal. Men selvom der er langt flere søfarende, der er flyttet til Marstal, er der nu også en del aktive søfarende, der er født i Marstal sogn eller landsogn, som i 1993 boede i helt andre egne af landet. Om det er tilfældigt, at de blev født i Marstal, eller om deres familie var Ærøboer, ved vi ikke. Blandt samtlige godt 12.000 aktive søfarende i 1993 var de 102 født i Marstal sogn eller i landsognet. I 1993 boede 58 (57%) stadigvæk i Marstal kommune. De øvrige er blevet spredt på en række kommuner. Den største tilflytterkommune var Svendborg med 10 tilflyttere fra Marstal efterfulgt af Ærøskøbing med 7 tilflyttede søfarende. De resterende 27 fordelte sig på20 forskellige kommuner spredt ud over landet.
Marstal-søfarendes skibe
Blandt de 280 aktive søfarende i Marstal i 1993 havde de 58 deres første hyre i 1993 i et skib registreret i det almindelige skibsregister, og 222 havde deres første hyre i 1993 i et skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). For at et skib kan være registreret i DIS kræves det, at det går i udenrigsfart. De 222 søfarende i DIS-skibe kan derfor regnes som udenrigssøfarende.
De 58 søfarende i indenrigsfart sejlede på 23 forskellige skibe. De fleste var forhyret på færger og resten på nogle få småcoastere i indenrigsfart samt et par ralpumpere og andre mindre skibe. En stor del af skibene havde hjemsted i Marstal eller andre havne på Ærø eller i nærheden af Ærø. De 222 søfarende i udenrigsfart sejler langt fra udelukkende på skibe hjemmehørende i Marstal. Kun 50 søfarende, svarende til 23%, havde deres første i hyre i 1993 på et skib hjemmehørende i Marstal. Resten havde hyre på skibe hjemmehørende overalt i landet med København som absolut nummer 1. København er det mest brugte hjemsted for en række af de større rederiers skibe. Af disse tal kan man også indirekte se, at Marstalflåden i dag i stort omfang bemandes af andre end marstallere, idet der i 1993 var over 40 hjemmehørende skibe i udenrigsfart. Udlændinge fra østen og de baltiske lande fylder i dag i stort omfang de pladser ud, som tidligere blev besat af unge ubefarne matroser fra Ærø.
Om man har hyre på et Marstalskib er ikke nødvendigvis helt tilfældigt - blandt dem, der var født på Ærø havde 19 ud af 64 (30%) hyre på et skib hjemmehørende i Marstal, mens kun 28 ud af 158 (18%) født uden for Ærø havde hyre på et Marstalskib.
Lidt om udviklingen af Marstal-flåden
Som beskrevet ovenfor er langt fra alle søfarende i Marstal afhængige af en stor hjemmeflåde, da hovedparten sejler i skibe og rederier uden tilknytning til byen eller Ærø. Og det er måske godt det samme, for Marstalflåden har været i tilbagegang i 1990'erne. I slutningen af 1992 var der 52 skibe hjemmehørende i Marstal. Af disse var den ene et stort containerskib fra rederiet A. P. Møller, som er hjemmeskrevet i byen, men som i øvrigt ikke har nogen lokal tilknytning. Langt hovedparten af de resterende skibe har en eller anden tilknytning til byen, som har gjort, at de er blevet hjemskrevet der. I slutningen af 1998, det vil sige 6 år senere, var antallet af hjemmehørende skibe faldt til 38, heraf nu 2 store containerskibe fra A. P. Møller. Der er således sket et betragtelig fald i antallet af skibe. Det er faktisk forsvundet op mod en snes overvejendemindre skibe, men der er i samme periode kommet enkelte nye lidt større skibe til, blandt andet den eneste nybygning til Marstalflåden i årevis, coasteren Industrial Leader (søsat som "Hans Boye", leveret i sensommeren 1996). De fleste af de små coastere, der er forsvundet i de senere år, tilbringer deres sidste år under varmere himmelstrøg i Caribien og Afrika.
De tilbageværende skibe er fraset Marstalfærgen og enkelte andre småskibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Det er en ændring fra 1993, hvor der var en gruppe coastere registreret i det almindelige skibsregister. Ændringen skyldes dog væsentligst, at reglerne for registrering i DIS er blevet lempet, så også skibe, der sejler mellem danske og udenlandske havne kan overflyttes til DIS og dermed spare væsentligt på hyreudgifterne.
Den samlede lasteevne af de hjemmehørende skibe, fratrukket de store A. P. Møllerskibe, er faldet mere beskedent i 1990'erne end antallet af skibe - fra ca. 53.000 tons dødvægt til ca. 47.000 tons dødvægt. Den samlede lasteevne af dagens Marstalflåde er noget under lasteevnen af et enkelt stort containerskib.
Sammenfatning
Marstal er i begyndelsen af 1990'erne den by i Danmark, der har langt de fleste søfarende i forhold til befolkningstallet - næsten 38 gange flere end gennemsnittet i Danmark. Marstals søfarende er for en stor dels vedkommende født uden for Ærø. Specielt styrmænd og skibsførere er tilflyttet fra andre egne. Nogle søfarende født i Marstal er fraflyttet kommunen, men langt flere er kommet til.
Antallet af hjemmehørende skibe har været faldende i 1990'erne, men tonnagen er ikke faldet lige så meget. De tilbageværende omkring 35 skibe er blevet større. Faldet i antallet af skibe betyder dog ikke umiddelbart så meget for kommunens søfarende, da kun ca. 1/4 af de aktive søfarende ser ud til at have deres job på et skib hjemmehørende i Marstal. De ændrede forhold synes derfor ikke umiddelbart at have så stor betydning for Marstals fremtid som hjemsted for mange søfarende. Det ser nok lidt anderledes ud for værftsindustrien, selv om denne i tiltagende grad udfører reparationsarbejder på skibe andre steder fra i Danmark og fra udlandet.
(marstal Søfartsmuseums årbog 1998)
Leif Rosendahl
Marstals færger - Marstals hjerteblod
Forord
For en by er det ofte særlige ting, der giver byen dens identitet. For en havneby er det tit en følelse af, at havnen åbner porten til verden og byen derved føler sig om en del af den store verden.
Har byen en færgerute, bliver den i særlig grad en del af byens identitet. Når færgen kommer og sejler igen, mødes man for at følge med i, hvem der kommer, og hvem der skal rejse. Man skal ned og modtage eller vinke farvel til gæster. For Marstal var det en særlig ting, at afdøde borgere, hvis kiste skulle til kremering, blev fulgt til færge af følget som den sidste ære. Færgen bliver med andre ord en del af byens og dagligdagens pulsslag.
Mister byen så sin færgeforbindelse, er det som at miste en, man har kær. Byen mister sit pulsslag og havnen kommer til at føles tom og livløs.
Det er derfor ikke så underligt, at marstallerne følte sig meget frustrerede, da den i 2013 mistede sin færgeforbindelse til Rudkøbing. Mange mente, at det ville betyde store tab for byen med færre turister, færre tilflyttere og mindre omsætning i byens butikker. Men typisk for Marstal satte man sig ikke på hænderne, og da det første chok var overvundet, opstod der en række folkelige initiativer. Et af initiativerne mundede ud i, at der blev bygget og indsat en ny færge Ærøxpressen på ruten Marstal-Rudkøbing.
Denne bog fortæller historien om Marstals færgeforbindelser til Langeland fra de første ro- og sejlbåde til Ristinge til den nyeste færge Ærøxpressen. Forfatteren takker alle, der på den ene eller den anden måde har været behjælpelig under processen med at skaffe materiale, informationer, fotos og lignende.
Marstal august 2019
Leif Rosendahl